Vilkår
Handelsbetingelser
Betingelserne gælder når du skriver en gruppe op til en padelrejse med AJ Padel. Weekend bootcamps og skræddersyede forløb aftaler vi vilkår for i hvert enkelt tilfælde.
Senest opdateret: 24. september 2026
Hvem I handler med
AJ Padel
CVR 45787060
info@ajpadel.com
+45 51 36 90 12
Opskrivning og aftale
En opskrivning er ikke bindende for nogen af os. Aftalen er først indgået når vi har godkendt gruppen og sendt en skriftlig bekræftelse på mail. Indtil da er der ikke reserveret pladser.
Den der skriver gruppen op, er kontaktperson og accepterer betingelserne på hele gruppens vegne. Kontaktpersonen sørger for at de øvrige deltagere kender betingelserne, og er den vi skriver til om alt praktisk.
Pris og hvad den dækker
Prisen står på den enkelte afgang og er pr. deltager inklusive moms. Den dækker det der står under afgangen - træning med Alex og Jeppe, overnatning på Finca Naudrup, måltiderne og transfer mellem lufthavnen og feriestedet.
Fly er ikke inkluderet. Hver deltager booker og betaler selv sin flybillet og skal være på feriestedet på det tidspunkt der står i bekræftelsen.
Prisen ligger fast fra vi sender bekræftelsen.
Betaling
Der er intet depositum. Vi sender betalingsoplysningerne sammen med bekræftelsen, og hele beløbet betales senest 14 dage efter, dog senest 30 dage før afrejse. Bekræfter vi gruppen senere end 30 dage før afrejse, betales beløbet med det samme.
Er betalingen ikke kommet til tiden, skriver vi til kontaktpersonen. Kommer den stadig ikke, kan vi give pladserne til en anden gruppe.
Fortrydelsesret
Rejsen er en fritidsydelse på en bestemt dato, og der er derfor ikke 14 dages fortrydelsesret, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12. Vil I ikke med alligevel, gælder reglerne for afbestilling herunder.
Hvis I afbestiller
Mere end 60 dage før afrejse får I hele beløbet tilbage. Fra 60 til 30 dage før afrejse får I halvdelen tilbage. Under 30 dage før afrejse refunderer vi ikke.
Reglerne gælder pr. deltager, så melder én fra, berører det ikke resten af gruppen. Afbestilling sker på mail, og det er den dag vi modtager mailen der tæller.
Bliver en deltager syg før afrejse, dækker reglerne her ikke mere end det der står ovenfor. Derfor anbefaler vi en afbestillingsforsikring.
Giv pladsen videre
En deltager kan altid give sin plads videre til en anden uden gebyr. Vi skal have besked senest 7 dage før afrejse med den nye deltagers oplysninger. Den nye deltager sørger selv for sit fly.
Hvis vi aflyser eller ændrer
Aflyser vi en afgang, fx fordi der er for få tilmeldte, eller fordi forhold vi ikke er herre over gør det umuligt at gennemføre den, får I hele det betalte beløb tilbage senest 14 dage efter.
Vi dækker ikke flybilletter, fordi I har købt dem direkte hos flyselskabet. Vælg derfor gerne en billet der kan ændres.
Skal vi ændre noget væsentligt i programmet, skriver vi til kontaktpersonen så hurtigt som muligt. I kan da vælge at afbestille og få pengene tilbage.
Forsikring og helbred
Hver deltager skal have en rejseforsikring der dækker sygdom og hjemtransport, og det blå EU-sygesikringskort.
Padel er fysisk krævende. Deltagerne skal være i en form der tillader intensiv træning i flere dage, og fortælle os om hensyn vi skal kende til, fx en skade eller en allergi.
Ansvar
Træningen foregår på eget ansvar. Vi er ikke ansvarlige for skader, tyveri eller bortkomne ejendele under rejsen, medmindre det skyldes fejl eller forsømmelse fra vores side. Vi hæfter ikke for forsinkelser og aflysninger hos flyselskabet, som I har jeres egen aftale med.
Klager
Er der noget der ikke er som aftalt, så sig det til os med det samme på stedet, så vi kan nå at rette det. Kan vi ikke blive enige bagefter, kan du klage til Nævnenes Hus via forbrug.dk.
Dine oplysninger
Hvordan vi behandler oplysninger om dig og din gruppe, står i privatlivspolitikken.