AJ PADEL

Om AJ Padel

To padeltrænere,
én ambition

AJ Padel er startet af Alex Loughlan og Jeppe Anneberg og bygger på mange års erfaring fra både den internationale og danske padelverden.

Alex og Jeppe på padelbanen under en træning

Historien
bag

Alex og Jeppe er begge certificerede padeltrænere gennem Hello Padel Academy (Silver) og har tilsammen undervist hundredevis af spillere - fra begyndere til elite og landsholdstalenter.

Med baggrund som landsholdsspiller, club manager og trænere i nogle af Nordens stærkeste padelmiljøer, skaber de et fagligt fundament, hvor teknik, taktik og spilforståelse går hånd i hånd med glæde, energi og udvikling.

AJ Padel tilbyder skræddersyede træningsforløb, bootcamps og rejser, hvor du får professionel undervisning, konkrete værktøjer og en unik oplevelse på og uden for banen.

Mød team AJ Padel

Alex Loughlan, Træner & medstifter

Alex Loughlan

Træner & medstifter · AJ Padel

Alex Loughlan er britisk landsholdsspiller og bosat i København. Han træner dagligt på MYG Academy med Marc Møller og i Sverige med Andreas Johansen. Han har været nr. 1 på den britiske rangliste, er britisk mester og har repræsenteret Storbritannien ved FIP EM. Alex spiller på den professionelle FIP-tour.

Som internationalt certificeret padeltræner gennem Hello Padel Academy (Silver) har Alex mange års erfaring med undervisning. Han arbejder til daglig på MYG Academy, hvor han træner både amatører, ungdomsspillere og ambitiøse talenter. Han har desuden været elev hos to professionelle spanske trænere på Diagonal Padel Academy i Madrid, hvilket har præget hans tekniske tilgang og træningsfilosofi.

Med sit internationale mindset, sin professionelle tilgang og sin evne til at skabe et trygt læringsrum, er Alex en central del af AJ Padels trænerteam og udvikling.

  • Har været nr. 1 i Storbritannien
  • Britisk mester 2025
  • 5× dansk holdmester med Racket Club Elite
  • Repræsenterede Storbritannien ved FIP EM 2025
  • Certificeret gennem Hello Padel Academy (Silver)
Jeppe Anneberg, Træner & medstifter

Jeppe Anneberg

Træner & medstifter · AJ Padel

Jeppe Anneberg arbejder til daglig som træner i Vejle Padel Center, et af Danmarks flotteste centre. Han har tidligere været Club Manager i KIF Padel Club, et af Danmarks største padelcentre med i alt 20 baner.

Ud over den daglige træning i Vejle underviser Jeppe børneelite, dame 1. division og herre elitespillere. Han arbejder desuden tæt sammen med Nikolaj Søgaard omkring både ungdomslandsholdet og kvindelandsholdet, hvor han bidrager til talentudvikling på nationalt plan. I 2026 var han med til VM-kvalifikationen med kvindelandsholdet.

Jeppe er især kendt for sin evne til at forklare padel gennem billedsprog og gøre komplekse tekniske og taktiske elementer simple at forstå. Hans undervisning skaber klarhed, struktur og selvtillid hos spillerne, uanset niveau.

  • Underviser i Vejle Padel Center
  • Tidligere Club Manager i KIF Padel Club - 20 baner
  • Underviser børneelite, dame 1. division og herre elitespillere
  • Samarbejder med Nikolaj Søgaard om ungdoms- og kvindelandsholdet
  • Med kvindelandsholdet til VM-kvalifikationen 2026
  • Certificeret gennem Hello Padel Academy (Silver), underviser siden 2021

Fun fact

Det startede på Club La Santa

Jeppe og Alex har begge arbejdet på Club La Santa i flere år, et sted, hvor passion for sport, fællesskab og gode oplevelser fylder hele hverdagen. Det var også her, de for alvor fandt ud af, at de delte både arbejdsglæde, humor og kærligheden til padel. Det blev starten på et stærkt makkerskab, som i dag lever videre i AJ Padel.

Vil du træne med os?

Se de kommende rejser og bootcamps - eller skriv, hvis I er en klub eller en gruppe der vil have et skræddersyet forløb.